søndag den 26. april 2009

En stor og en lille...

ved fiskesøen i Dageløkke...

onsdag den 22. april 2009

Ved sengetid...

Viggo: 'Hvem af Jer to, altså dig og far, er ældst?*
Mor: 'Det er far'
Viggo: 'Nå, men piger vokser jo ellers hurtigere end mennesker!!!'

fredag den 17. april 2009

Skønt

Så er det weekend...og vi skal : INGENTING! Andet end hygge og dalre, tage i zoo, på legeplads, cykle og gynge...
God weekend!

mandag den 13. april 2009

Påskeferie

Så er vi hjemme igen efter 8 dage i Dageløkke. Det har været fantastisk bare at tulle rundt i have og på marker i det skønneste forårsvejr.
På gården var der nyfødte gedekid, og dem besøgte vi klart nok en del. Og hønsene er igen begyndt at lægge masser af æg, så vi har "handlet" mange gange.
De første dage af ferien arbejdede Peter stadig, så han pendlede frem og tilbage mellem Valby og Humlebæk, og det var vist ok, selvom det blev nogle lidt lange dage.
Vi havde imens besøg af Karina og sødeste Villads. På billedet spiser de pandekager :-). Det var et dejligt besøg og rigtig dejligt for mig at få lov til at "tale færdig" med Karina, da børnene sov om aftenen. Vi håber de kommer igen senere på sæsonen.
Om fredagen var vi et smut i byen. Farfar fyldte 60 og det blev fejret med gæster og god mad i Hellerup.
Lørdag havde vi æren af at have dem på besøg i Dageløkke. På billedet er Viggo og Anne ved at studere det mylder af smådyr, der vælter frem, når man skræller barken af en gammel træstub. Der blev studeret med både bog og forstørrelsesglas.
Søndag havde vi besøg af Farmor og Søren. Efter en lækker frokost tog Viggo, Peter og Søren ned til søen for at fiske. Viggo kom glad retur; han havde (som den eneste!) fanget 2 fisk på sin splinternye fiskestang.
På billedet bliver der formet små ænder af modellervoks :-)
I dag skulle vi hjem, og vi begyndte nedpakning og rengøring allerede i morges...senere på dagen fik jeg endelig taget mig sammen til at gøre noget ved bedet ud mod marken (der er ret mange frøer, og jeg er ikke så glad ved dem...), så nu er hele haven forårsklar.
Jeg fik også klippet den gamle træstub fri for taks, og det ser rigtig fint ud. Jeg tænkte små lygter eller andet hygge, men der gik ikke lang tid før stubben fik en helt anden funktion - for selvom haven har en hel skov, så er der faktisk ingen klatretræer! Det er der nu!!!

søndag den 5. april 2009

St. Pauli/Hamburg

Peter og jeg har tilbragt weekenden i den skønneste bydel ever! Skt.Pauli og Schanzenkvarteret i Hamburg er helt specielt; fyldt med glade (unge) mennesker, de lækreste caféer og butikker med tøj og boligdesign.
Vi har drevet de samme 5-7 gader tynde, fundet yndlingscaféen til mojitos'ene og yndlingscaféen til vores morgenmad, caféen som laver den bedste juice med passionsfrugt, mango og så de dér små orange frugter, som ligger i deres visne blade (!! Fnis, MÅ vist snart finde ud af, hvad de hedder....).
Nå ja, og så var jeg nær ved at glemme det, der solgte mig til stedet: Aldrig, ALDRIG har jeg set så mange forældre bære deres børn! Det vrimlede med små babyer og todlere på mave eller ryg af deres forældre; lommeslynger, vikler og ergonomiske bæreseler. Faaantastisk!
Billeder fik vi ikke taget så mange af, men på dette er vi næsten lige ankommet, og nyder at vi kan sidde ude uden overtøj. Det er Hamburgs ungdomshus der ses i baggrunden.
Og det her er fordi det jo var OS TO det handlede om på denne ferie. Nice ;-)