søndag den 6. december 2009

Sally 3 år- puuuust

Tillykke smukke seje pigemin.

lørdag den 5. december 2009

20 timer efter

billedet af rokketanden blev taget, røg Viggos første mælketand ud.
Midt i et stykke melon til frugt i børnehaven!
Tanden ligger nu i en lille plastpose, er blevet vist frem til de fleste, og venter nu på et mere pemanent opholdssted.
Her er den smukke, nu tandløse, dreng:

torsdag den 3. december 2009

Viggos rokketand er RET løs efterhånden, så nu ville vi tage billede af den. Det er jo svært at tage billede når den er stille, men det er den lillebitte tand nederst, som snart ryger ;-)

PS Se venligst bort fra resterne af kartoffelsuppe på kinderne...

onsdag den 2. december 2009

Nu har julen godt fat

i os!

Vi elsker nemlig, at se Shane (Viggos store idol) efterfulgt af Jul i Gammelby, som vækker dejlige minder hos mig, og vi ser gerne julekalenderen både om morgenen kl 7 og igen kl 18.

Nissen kommer hver nat. Og Viggo vågner troligt, så tidligt han kan, i ren spænding.

I dag kom der post fra Farfar og Anne med årets skrabekalendere, og vi har alle tre været i gang med at skrabe.

Derefter fulgte vi en hurtig indskydelse og drog i Fakta (uden taxa) og handlede hvad vi skulle bruge. Vi ville nemlig have pebernødder.

Vi bagte og senere ÅD vi af pebernødder til vi havde ondt i maven.

Og nu er her ro, og her dufter af nelliker og jul...

mandag den 30. november 2009

Dagen før dagen hvor det hele begynder...

I dag har vi hængt de smukke nye sokker op, som nissen er kommet med. Og der er sågar sat en stol ved siden af hver sok, så nissen bedre kan nå; de er jo meget små, sådan nogle nisser!!

Der er tegnet bittesmå tegninger med bittesmå breve, som ligger på dørmåtten og venter på at nissen kommer forbi (MÅ virklig prøve at huske at fjerne dem...)

Det er svært at falde i søvn, når man ved, at nissen når som helst kan dukker op!

Om lidt, når begge børn sover får jeg travlt; hele hytten skal pyntes op, så vi kan vågne til et brag af "første december"stemning i morgen.

søndag den 29. november 2009

mandag den 23. november 2009

Uff, så lang tid siden det er, at der sidst er blevet skrevet her...




Men her kommer lidt snapshots fra eftermiddagens besøg af Alma fra første. Tegning, frugt og MGP på "anlægget". Stor hygge!