fredag den 5. juni 2009

I sidste weekend

gjorde vi noget vi ikke havde prøvet før!
Vi afleverede Sally hos Morfar og Susanne (hvor hun forøvrigt havde en fest og ikke var til at drive fra igen) og tog Viggo med til Jylland, alene med både mor og far.
Vi kom sidst på eftermiddagen til Hjortsvang mens Hanne var ved at ride på hesten og Thorkil lige var blevet færdig med at "lave noget ved" motorcyklen.
Vi nød det dejlige vejr og stilheden og landidyllen.
Viggo tjekkede op på den gamle traktor, men fandt at den var blevet for gammel; der var for mange spindelvæv ;-)

Om aftenen grillede vi, mens vi nød de åbne vidder og stilheden da fuglene var gået til ro.

Næste morgen drog vi på den længe planlagte tur til Legoland. Det var sjaw, og Viggo er stadig rimelig modig så vi fik prøvet rigtig mange sjove ting.

Ingen kommentarer: