Betød en weekend, med drøn på for mig. For selvom børnene klagede lidt på skift over mavesmerter og Viggo kastede op lørdag morgen (ud over ALT), har de været pænt friske. Det samme kan desværre ikke siges om Peter, som har haft det rigtig rigtig skidt, men som nu er ved at være lidt i bedring.
Lørdag tog vi, efter Viggos ønske, ud til Grantoftegård. Det var kooooldt og der var ikke meget at se på, men traktorerne og fårene var der, og så så vi også en død due! Det var Viggo der opdagede den; "Mor, der ligger en due og slapper af!" (fnis)

Vi kiggede længe på den døde due, der lå så fint midt i det hele, og snakkede om Musen Malle, og om hvordan den ikke kunne se noget, selvom dens øjne var åbne. At den var helt død og ikke kunne mærke, at vi var der.
Trods vores snak om duen og døden, var det svært for mig at lokke Viggo med på billedet sammen med duen. Det viste sig, at han var bange for, at den ville hakke ham med sit spidse næb!!! Så jo, døden er en meget abstrakt ting, ha ha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar