søndag den 4. januar 2009

En lang juleferie er ved sin afslutning.

Jeg har arbejdet lidt hist og pist, men for Peter og børnene er det første dag i morgen.
Det har været skønt at have så meget tid hjemme, for selvom vi har været mange steder og har oplevet meget, har der også været rigtig meget tid til bare at tulle rundt og være.
Børnene er blevet så meget bedre til at lege sammen. Viggo er super til at guide Sally en plads eller rolle i legen, og Sally vil jo bare så gerne være med og lytter koncentreret til Viggos anvisninger og følger dem, så godt hun kan.
Lego bliver der leget med rigtig, rigtig meget med for tiden. Her har Viggo bygget en by, med skyskrabere og en bus.
Dukkerne linet op og pyntet efter alle kunstens regler. Tøjet er strikkegaver fra farfars Anne, og passer perfekt til dukkerne. Der er sågar undertøj!
Vi må have anskaffet os flere dimser til at sætte op i loftet. Vi har nu både armringe, gynge og rebstige, og begge børn vil (naturligvis) helst prøve samtidig...
En rigtig knuser...
Viggo var så heldig (?) at få et skønt larmende trommesæt af julemanden på fars arbejde. Og der blev knaldet til det. Mægtig fornøjelig larm, der gik dog ikke længe før det gik i stykker, og nu her efter nytår er det smidt ud. Men skægt var det :-)
Tak allesammen for et dejligt år der er gået. Vi glæder os til at bruge tid sammen med Jer i det nye år.

2 kommentarer:

Anja sagde ...

Fnis, det var da ellers en super julegave, som julemanden kom med dér, hva ;-D

Tine sagde ...

Ja,
og for en gangs skyld fedt at det var en dårlig kvalitet, ha ha